Vores piger
Det hele startede med 1 hund. Det blev til 2, og nu har vi HOOTCHER, hvor vi med stor passion for opdræt af sunde, mentalt stærke og livfulde schæferhunde, håber at kunne finde vores hvalpekøbers nye bedste ven.

Team Rapi Corsika aka Carma
Født 2024
AD: ? HD: ?
Lille bandit der er en fest i sig selv. Pelset lille pige med meget træningsmotivation.
Carma skal igennem schæferhundeklubbens avlsprogram og er i fuld gang med træningen til sin første prøve.

Kennel Schöns Venus
Født 2024
AD: ? HD: ?
Aktiv og særdeles kvik tæve der er en stjerne til alt hvad hun bliver udsat for. At jage figuranten er en af Venus' spidskompetencer.
Venus har store ambitioner, og drømmen er, at kunne stille ved verdensmesterskaberne i lydighed.

Team Jomera's Blooming Hera
Født 2017
AD: O HD: B
Glad og herlig tæve der er knaldgod til lydighed og spor. Super feminin tæve der motiveres af både bold og godbidder.
Hera har bestået færdsels-, udholdenheds- samt B-prøven og går til vedligeholdelsestræning og leger i sin fritid.


Kvalitetsstempel
For os er hundene ikke kun brugshunde, men vores bedste venner og i særdeleshed en stor del af familien.
Sociale egenskaber, opmærksomhed og nysgerrighed er værdier vi gerne vil opbygge i vores hunde. Det gør vi blandt andet ved at træne og uddanne vores hunde selv efter Schæferhundeklubbens prøveprogrammer med hjælp fra mange træningsklubber.
Vores ønske er at finde det bedste match mellem fører og hund, hvad enten man er til hygge, træning eller både og.
Vi er begge DKK-uddannede opdrættere.